Tilbud til grupper

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til dig, der planlægger gruppeture til Nordsøen Oceanarium, har vi nogle helt specielle tilbud. Her er nogle eksempler på ture, vi arrangerer. Hvis du har andre gode idéer, laver vi gerne et skræddersyet tilbud til dig og din gruppe.

 

 

Besøg Hirtshals Havn og Nordsøen Oceanarium

 

Nordsøen Oceanariums guide fortæller om livet på havnen før og nu – og om hvad der sker på havnen netop den dag, I besøger den. Vi besøger også Nordsøen Oceanarium med oceanarium, sælarium og spændende udstillinger om livet i og omkring Nordsøen.

Varighed:
Turen tager i alt ca. 4 timer inkl. besøg og frokost på Nordsøen Oceanarium.

 

Priser:


Pris inkl. rundtur, entré og frokost på Nordsøen Oceanarium:
Pr. person v/mindst 20-47 prs. - Kr. 295,-
Pr. person v/mindst 48 prs. - kr. 275-

 

Besøg på Nordsøen Oceanarium med introduktion og frokost

 

Velkommen til Nordsøen Oceanarium og det spændende oplevelsesunivers, Ekspedition Nordsøen, det gigantiske oceanarium med klumpfisk og stimefisk, sælarium med søde, nysgerrige spættede sæler og de smukke, mægtige gråsæler. Oplev Nordsøens liv på tæt hold ved de mange spændende, interaktive udstillinger og akvarier. 

 

Pris incl. entré, introduktion og dagens frokost (incl. en øl/vand) på Nordsøen Oceanarium. 

 

Pr. person v/ mindst 20 prs. Kr. 260,-

 

Forslag til program: 

Kl. 10.45    Ankomst

Kl. 11.00    Sælerne fodres

Kl. 11.15    På egen hånd

Kl. 12.00    Frokost

Kl. 13.00    Dykkeren fodrer klumpfisk og andre dyr i Oceanariet. 

Kl. 13.30    På egen hånd

 

Der kan bestilles eftermiddagskaffe og kag for kr. 40,- pr. person (kun ved forudbestilling og i forbindelse med det øvrige program)

 

Autentiske havneoplevelser for de morgenfriske

 

Besøg Hirtshals Fiskeauktion, hvor I som noget helt unikt får lov til at se, høre, lugte og føle stemningen på et sted, som normalt er lukket for offentligheden. Efter en spændende oplevelse på Hirtshals Fiskeauktion går vi en tur på havnen, hvor guiden fortæller gode historier om de store og små fiskefartøjer og om livet på havnen. Kl. ca. 8 kører bussen til Nordsøen Oceanarium, hvor der venter morgenbuffet med en god lokal bjesk til dem, der har lyst til det. Efter morgenmaden kan I opleve den stemningsfulde solopgang over det gigantiske akvarium, oceanariet, der indeholder 4,5 mio. liter havvand. Her oplever I stimefisk i evig bevægelse, Nordsøens hajer, bundfisk og de tre godmodige klumpfisk.

 

Læs hele programmet her

 

Priser:

 

Pris pr. person v/mindst 10 deltagere i gruppens egen bus - Kr. 275,00

 

Inkl. Fiskeauktion, rundtur på havnen, entré til Nordsøen - Oceanarium, morgenbuffet, solopgang.

 

Sov med klumpfiskene

 

Nu kan du og dine kolleger eller venner opleve Nordsøens dyreliv og

Oceanariet på en ny og spændende måde. Fællesskab, hygge, uhygge

og sjove oplevelser kombineres med viden om Nordsøens dyreliv,

når I  går på opdagelse ved akvarierne og er med til at fodre dyrene.

Når dagen er slut, er det tid til at gå til ro lige ved siden af det

kæmpe oceanarium.

 

Læs hele programmet her

 

 

Medbring:     

 

Toiletgrej, sovepose, liggeunderlag (VIGTIGT – gulvet er koldt og hårdt), lommelygte.

 

 

Priser:     

 

Kr. 5.800 pr. hold

– max. 28 børn + 2 voksne.

 

For ekstra voksne må påregnes kr. 100 pr. person.

Er der flere end 28 børn, tilbyder vi et dobbeltarrangement.

 

Depositum på 1500 kr. betales 4 uger efter modtagelse af bekræftelse

– eller efter aftale. Restbeløbet betales ved ankomsten.

 

Spændende og udfordrende oplevelser

 

Nu kan du og dine kolleger eller venner opleve Nordsøens kombinere jeres oplevelser på Nordsøen Oceanarium med udfordrende oplevelser i grupper. Vi har nemlig indgået samarbejde med VestEvent fra Løkken, som har specialiseret sig i at lave anderledes oplevelser.

 

Læs hele programmet her

 

 

Nordsøen Oceanarium   |   Willemoesvej 2   |   DK-9850 Hirtshals   |   Tlf: +45 98 94 41 88   |   Mail: info@nordsoemail.dk
  • || 
  • Alletiders Nordjylland