Nordsøen Forskerpark Nordsøen Skoletjeneste Nordsøen Konference Deutch EnglishDansk
Forsiden
Besøg
Oplevelser
Om os
Bliv partner
Kontakt os
PRESSECENTER



21-01-2010
Sæler på langfart

På Nordsøen Oceanarium har vi netop taget afsked med tre af vores yngste sæler og sendt dem på en rejse den halve jord rundt.

 

På Nordsøen Oceanarium har vi netop taget afsked med tre af vores yngste sæler og sendt dem på en rejse den halve jord rundt.
 
I efteråret modtog vi, fra et akvarium i Sydkorea, en henvendelse om,  at de var meget interesserede i at få fat i et antal spættede sæler, hvis vi havde overskud.  Og da vi faktisk er i den situation, at vi gerne vil tynde ud i vores bestand, bl.a. for at undgå indavl, gav vi straks en positiv tilbagemelding til vore koreanske kolleger.
 
Sælbassinet blev tømt for vand for at gøre det muligt at fange sælerne.
 
De tre sæler er netop blevet afhentet af en dansk kontaktperson, der sørger for transporten. Sælerne bliver fløjet direkte fra København til Seuol, hvor de vil blive afhentet af deres nye værter.
 
Sælerne tilbagelægger vejen til Seoul i en behagelig boks. 
 
Der er tale om en unge fra 2007 og to unger fra 2009. Vi er altid glade for at kunne afsætte vores overskudsdyr til andre zoologiske anlæg, da vi ellers vil være nødsaget til at aflive dem.  Det er nemlig ikke tilladt at udsætte dyr, der har været holdt i fangenskab, i naturen. 
 
Når det tidligere har været nødvendigt at aflive en af vores sæler, er der dog andre, der har nydt godt af det, idet isbjørnene i Ålborg Zoo på den måde har fået serveret et ”naturligt” måltid.
 
 

Bliv ven med Klumpfisken på facebook

 

 



Tilbage